Senest opdateret:

Kort og godt om STRESS

Kategorier blog

Syg af stress?

Syg af stress?

Bliver mennesker syge af stress, er der tale om en ofte længerevarende belastningstilstand, som kan udløses af nærmest alt i denne verden, så længe det belaster den enkelte person tilstrækkeligt. Det er ligeså individuelt, hvad der belaster, som der er mennesker på kloden. Derfor er det vigtigt, at skelne mellem, at have travlt  og at have stress, da dette ikke nødvendigvis hænger sammen. Man kan sagtens have travlt uden, at det fører til en sygemelding med stress, og man kan sagtens have stress, uden overhovedet, at have haft det mindste travlt. Stress opstår, når vi som mennesker udsættes for krav, forventninger eller belastninger, som overstiger vores evner eller evne til at håndtere det. Desværre kan det være ens egne krav og forventninger til sig selv som menneske, der er den udløsende stress faktor, og så kræver det et stort personligt arbejde at overvinde stressen.

Stress er ikke nødvendigvis relateret til dit arbejde

Typisk forbinder vi stress med en arbejdssituation, og så forventer vi, at stressen forsvinder af sig selv, når arbejdet afvikles. Men sådan er det langtfra altid. Har du først været mange år om at opbygge et belastningssyndrom, vil du ofte skulle bruge mindst ligeså lang tid på, at blive ordentlig rask igen. For har du først udviklet en langvarig/ kronisk stresstilstand, er din tolerance for stress nu langt lavere end tidligere. Det vil ofte betyde, at mange mennesker ikke kan vende tilbage til deres arbejde, og ofte slet ikke kan mestre deres tidligere profession længere. Det er voldsomt dyrt for samfundet.

Øget alarmberedskab

Hvis kroppen over længere tid konstant er i øget alarmberedskab, bliver det farligt, og kan være medvirkende til mange følgesygdomme som diabetes, migræne, psoriasis, forhøjet blodtryk, hjertekar sygdomme, blodpropper, misbrug, angst og depression. Øget alarmberedskab er det sammen som kamp/ flugt instinktet, og er naturligt og en overlevelsesmekanisme. Når mennesker og andre pattedyr udsættes for fare, aktiveres adrenalin fra det sympatiske nervesystem, og vi bliver i stand til, at løbe eller flytte os hurtigt væk fra det farlige. Det medfører blandt andet øget puls, højere blodtryk, en evne til at tænke hurtigt, adrenalin og ekstra vågenhed. Når faren er drevet over, normaliseres vores nervesystem og de kropslige reaktioner.

Kronisk stress

Ved langvarig stress når kroppen aldrig helt at blive normal igen, før et nyt fare signal udløses. Der går rod i hormonerne, især ses påvirkninger af kortisol, adrenalin, noradrenalin og serotonin. Til sidst kan kroppen ikke tåle at være i så højt beredskab længere, og sammenbruddet opstår. Det kan typisk vise sig som søvnløshed, angst, let til gråd, uoverkommelighedsfølelse, nedtrykhed, hjertebanken, tankespind, øget eller manglende appetit, svimmelhed og snurren i arme og ben, dårligt syn osv. Listen er lang. Det kan opleves, som om samtlige af kroppens vitale funktioner, ikke fungerer. Som om det hele bryder sammen. Og det er praktisk taget også det der sker, kroppen kan ikke mere.

Depression ses desværre ikke sjældent efter langvarig stress, da de hormonelle forandringer i hjernen, blandt andet er medvirkende til at udløse det. Selvfølgelig kan depression også udløses af selve krisen, for eksempel at personen ikke længere kan fungere i sit job, mister sin identitet, og måske står, og skal finde en ny mening med tilværelsen.

Få hjælp nu; Kognitivt men også beroligende kropsbehandlinger

For langt de fleste med alvorlig stress, kræver det en ændring af livet og af livsindstillingen, hvis de vil forblive stressfri. Det kræver hjælp og vejledning at gennemføre noget sådant. Psykolog, stresscoach, en en god alternativ behandler, eller en god læge kan hjælpe en videre i livet. Det er vigtigt, nogen forstår og hjælper den stressramte, ellers vil risikoen for tilbagefald være en mulighed. Prøv eksempelvis Traume & Stress Terapi Behandling som reducerer stresshormonerne i kroppen. se Link: Traume & Stress Terapi Behandling

Meditation, yoga og daglige rolige gåture i naturen kan forebygge og afhjælpe stress. Motion som styrketræning, løb og andre høj intensitetstræningsformer er også godt,  men det er vigtigt, at man i den kritiske fase tænker over, hvad man rent faktisk har energi til. 3 gange i træningscenter om ugen, kan give et nyt stress sammenbrud, hvis der ikke er energi nok til det. Derfor,- yd kun hvad der er energi til, og hvis du får energi i plus på kontoen,- ja, så lad være med at fyre det hele af på en gang, gem hellere lidt til senere, du ved aldrig, hvad livet byder på.